Kend din karrieretype

Bliv blive klogere på din karrieretype med Karrieremodellen™

– et værktøj til indsigt og karriereudvikling

Hvad er en succesfuld karriere? Stiller du forskellige mennesker spørgsmålet, får du sikkert forskellige svar. Vi har alle en karriere, men ikke samme opfattelse af, hvad karriere er, og vi er måske heller ikke bevidst om, hvad den rette karriere for os er.

Karrierevalg og karriereveje er ofte et miks af drømme, mål, tilfældigheder og påvirkning fra andre. Nogle har klare planer og udvikler karrieren helt bevidst. Andre lader muligheder og tilfældigheder lede dem på vej. Og atter andre oplever, at andre har valgt for dem.

Udfordringen opstår, når vi oplever, at vi:

  • er mellemtilfredse

  • er i den forkerte rolle

  • er på vej til nyt job

Når vi ikke har ramt den rette karrierevej, kan det betyde manglende energi og motivation, begyndende stress, mistrivsel eller bare et klart ønske om at rykke videre.

Fold karrierebegrebet ud med Karrieremodellen™

Her er Karrieremodellen™ et godt værktøj til at folde begrebet karriere ud og åbne for dialogen om, hvad en god karriere er for den enkelte.

Karrieremodellen™ arbejder med fire karrieretyper:

Ekspert, lineær, udvidende og episodisk

Hver type med deres særkende i forhold til:  fokus og retning, motivation, tid i samme job.

  • Eksperten specialiserer sig, fordyber sig, ønsker at styrke sin faglighed og blive ekspert på sit felt, the-go-to-person. Ofte kan man sige, at eksperten ”er” sin karriere og bliver inden for sit fagområde hele sin karriere

  • Den lineære er den klassiske karriereprofil. Den lineære ønsker at bevæge sig opad, op ad karrierestigen og motiveres af mål, ansvar og resultater. Den lineære gør karriere og bliver i jobbet, så længe det er muligt at rykke højere op

  • Den udvidende drives af at bygge ovenpå sine nuværende erfaringer og kompetencer og bruge dem i nye kontekster. En slags generalist sammenlignet med eksperten. Og springet til næste job sker typisk med 5-10 års mellemrum, når der er brug for et spring for videre udvikling

  • Den episodiske motiveres af noget nyt, frihed og variation drivkraften. Umiddelbart uden systematik i karrierevalgene. Og skiftet til noget nyt er afgørende. Derfor skifter den episodiske oftere job. end de tre andre karrieretyper.

De fire karrieretyper er her trukket lidt skarpt op, og vi har alle elementer af de fire i os. Men en af dem er oftest mest fremtrædende og kan være et godt kompas, når vi ønsker at styrke vores arbejdsglæde, rykke til næste job eller udvikle os, hvor vi er.

Hvilken karrieretype er din foretrukne, og hvordan matcher den dit nuværende job og din karriere generelt?

Er du nysgerrig på at blive klogere på Karrieremodellen™?

Mulige næste skridt

 

Githa Rasmussen

Med +1.000 karriererådgivninger i bagagen sætter jeg en ære i, du går fra vores møder med en følelse af, at vi sammen skaber resultater, og at du skridt for skridt kommer tættere på dit næste mål.


Forrige
Forrige

Flere loops og færre lige linjer

Næste
Næste

Sådan skriver du det målrettede CV