Om

Githa Rasmussen, karriererådgiver og coach – uden omsvøb, skabeloner og lommefilosofier. Det er der nemlig rigeligt af andre steder.
 …
At holde fokus på det, der virker, er mit udgangspunkt.
Og jeg tror på, at god kommunikation gør forskellen.
Klar tale og troværdig kommunikation er derfor også kernen i både mine samarbejder og mine produkter. Jeg hjælper dig med mere end at drømme om nyt job eller bedre trivsel i det job, du allerede har. Jeg hjælper dig også med at gå fra tanke til handling, så du får den karriere, du drømmer om.
Og jeg har selv været lige dér, hvor drømmejobbet bare ikke kom til mig – og dér, hvor jeg midt i orkanens øje skulle navigere i oprørt forandringshav for at komme i havn. Og det lykkedes.

Nyt job, første job, et karriereskift

Som karriererådgiver samarbejder jeg med kandiater som:

  • er nyuddannede eller har flere års erfaring
  • har forskellige uddannelsesbaggrunde
  • er imellem job
  • ønsker et karriereskift
  • søger større arbejdsglæde i det nuværende job
Fællestræk for alle er, at de:
  • gerne vil lære nyt
  • er engagerede og positive
  • er klar til at smøge ærmerne op for at nå i mål
  • savner inspiration, motivation eller konkrete værktøjer

Du er ikke alene om at overveje, hvordan du kan udvikle din karriere eller få lige præcis det job, du drømmer om. Det ved jeg, fordi jeg har rådgivet mange hundred kandidater – hver med sin historie, sine drømme, udfordringer og ideer til at nå i mål.

Og jeg kan hjælpe dig med at gå fra tankemylder og grublerier til personlig handlingsplan, så du kommer i mål, skridt for skridt.

Karriererådgiver i teori og praksis

Min rådgivning og coaching bygger på mange års uddannelse, efteruddannelse og bred erfaring fra forskellige brancher:

  • certificeret i testværktøjerne: PTP og PTL fra People Test Systems
  • certificeret i Karrieremodellen fra Center for Ledelse
  • master i international virksomhedskommunikation fra SDU
  • certificeret business & life coach fra Manning Inspire
  • certificeret NLP business practitioner
  • certificeret PRINCE2 projektleder
  • netværksfacilitator/grafisk facilitator
  • bachelor i engelsk/tysk og kommunikation
  • merkonom i markedsføring
  • mere end 20 års erfaring med ledersparring, kommunikation, organisationsudvikling og rådgivning fra det private erhvervsliv, uddannelsesverdenen og beskæftigelsesområdet
Hører du til dem, der gerne vil have lidt flere detaljer, så tag et kig på min LinkedIn-profil.

Jeg kan også hjælpe dig

Bliv klogere på mulighederne her

Andre siger:

Githa giver gode redskaber at komme videre med. Hun giver altid en saltvandsindsprøjtning og efterlader én med lyse eller lysere tanker.
Rikke

Githa giver med sit høje videnniveau og engagement én et mentalt spark og en tro på, at man kan; men at det selvfølgelig kræver forberedelse og arbejde.
Hanne

Feedback til Githa Rasmussen

6 ting, som slet ikke handler om karriererådgiveren Githa Rasmussen … og så måske alligevel:

 

  • Det seneste indkøb til kontoret er maleriet: “Multitasken” – med en stor rød dametaske fyldt med sager – lidt som min taske, omend den ikke er rød. Og lidt som jobbet som karriererådgiver med mange sager i den professionelle værktøjskasse.
  • En rigtig god aften kunne være i Litteratursalonen, hvor jeg er vild med at høre aktuelle forfattere fortælle om deres seneste roman og samtidig invitere mig med ind i deres skriveværksted og fortælle om deres arbejdsprocesser og inspirationskilder. Fordi de ofte har ideer, som jeg uden videre kan tage med på kontoret.
  • Vinterbadning er i princippet helt uden for min komfortzone – måske endda uden for min nærmeste læringszone. Alligevel giver den kolde dukkert og udsigten over Storebælt fra saunaens panorama-vinduer lige præcis den ro, som hverdagen har godt af. Jeg holder meget af hverdagen.
  • Den bedste medarbejderjulegave, jeg har fået, er en Victorinox-lommekniv. Ikke lige det ønske, der lå ligefor og en gave, jeg modtog med en vis skepsis. Ikke desto mindre har den nu fulgt mig i snart 20 år og klaret flere udfordringer end de fleste. Både for mig og gode venner, som aller nådigst har lånt den med på tur. Så rejsehistorikken er lang for den uundværlige kniv fx: Frankrig, Italien, Estland, Cuba, Portugal, Lanzarote, Spanien, USA, Kenya, Columbia. Det er aldrig til at vide, hvad den bedste gave er.
  • Gravhunde har en særlig plads i mit hjerte – gerne en ruhåret en af slagsen. Og jeg har haft de første fem. Den første var en gave fra min elskede morfar. Her blev de første sten til et langt kærlighedsforhold lagt. Og hvorfor så lige gravhunde tænker du måske. De er jo både stædige og larmende. Ja, men de har trods deres lille størrelse selvtillid og tro på, at de sagtens kan hamle op med både større og stærkere hunde. Det handler om vilje.
  • Min familie tæller Per og tre voksne børn. Og jeg er vild med traditioner. Skulle der være for langt imellem dem, er jeg som regel klar på at opfinde en ny. Fx “Late Month Brunch,” når nu alle mine børn har valgt at slå sig ned i København.

 

jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks om effektiv jobsøgning direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching