Feedback på ansøgning

Overvej, hvem du spørger

Forestil dig, at du skal have nyt køkken og er lidt i tvivl om stil og farver. Hvem ville du spørge til råds?

Din veninde, som stort set aldrig selv laver mad? Din mor, som synes, at du har en god smag, lige meget, hvad du gør? Naboen, som selv har monteret nyt køkken, hvor lågerne ganske vist hænger lidt, men det er fint med ham, for han har nu det flotteste gaskomfur. Eller fagmanden, som har over 10 års erfaring med de flotteste køkkener og styr på de håndværksmæssige detaljer? Jeg ved godt, hvem jeg ville spørge.

Få feedback på din ansøgning

Hvad har det så med jobsøgning af gøre, tænker du måske. Faktisk en hel del. For når du beder om feedback på din ansøgning, beder du også om input til en opgave, som betyder noget for dig. Den kan være nøglen til dit næste job. Og det er med jobs som med køkkener – vi tilbringer mange timer der og skifter dem ikke bare lige ud, hvis de ikke dur.

Forestil dig, at du har skrevet en ansøgning og ikke helt ved, om den er helt god. Derfor vil du gerne høre, hvad andre synes. Din mor elsker dig jo ubetinget, så hun nænner måske ikke at være ærlig. Eller kan slet ikke se det, hvis dit materiale ikke er skarpt. Din veninde går ikke så meget op i stave- og kommafejl, så dem ser hun ikke. Og naboen har ganske vist lige fået nyt job efter bare én enkelt ansøgning. Men han har helt specifikke kompetencer, som få har, så ansøgningen var ikke så vigtig. Spørger du dem alle, får du uden tvivl input i øst og vest. Fordi det bliver deres personlige feedback – og det ene input kan være lige så godt som det andet. Og så er du lige vidt.

Inden du næste gang beder om feedback på en ansøgning, så tænk over, hvad du gerne vil have feedback på – og find én, som ved, hvad han eller hun taler om. Fordi at skrive godt også er et fag – og ikke bare smag og behag.

 

Venlig hilsen

Githa Rasmussen
Karriererådgiver

Ønsker du mere inspiration til job og karriere leveret direkte i din indbakke med jævne mellemrum, så skriv dig op til mit nyhedsbrev.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks til karriere og det gode arbejdsliv direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette website er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge websites uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller hvis du klikker "accepter" herunder, betragtes dette som din accept.

Luk