Workshops er for dig,

som gerne vil have inspiration og hjælp på stedet

Kom godt i gang med en workshop

Omdrejningspunktet i alle mine workshop er god kommunikation på skrift og i tale.

Har du svært ved at tage de første skridt og:

  • skrive din ansøgning og dit CV
  • udfylde din LinkedIn-profil
  • træne før din jobsamtale
  • forberede input til din kommende MUS
  • indlede en dialog om din karriere med din leder

Så kan en workshop være en god ide, fordi jeg i løbet af tre timer giver dig konkret hjælp, så du kommer godt i gang og selv kan arbejde videre.

På en workshop løser vi en konkret opgave på stedet, hvor du har mig som karriererådgiver og coach på sidelinjen.

1:1 eller en lille gruppe

Det optimale udbytte får du, hvis du deltager alene, fordi vi så kan koncentrere os om præcist dine udfordringer.

En anden løsning er at samle en gruppe på to-tre med fælles udfordringer. Fordelen er, at I så også kan inspirere hinanden.

Hvad handler workshops om?

Emnerne ligger inden for kommunikation, jobsøgning og karriereudvikling. Eksempelvist:

  • Skriveværksted
  • Jobmål

Jeg sammensætter også gerne en workshop helt efter dine ønsker. Kontakt mig og lad os drøfte mulighederne.

En workshop er:

“En arbejdsmetode, hvor en gruppe samles for over et tidsrum at arbejde koncentreret med løsningen af en specifik opgave”

Kilde: Wikipedia

Workshop 1:1 eller en lille gruppe (2-3)

En workshop er tilrettelagt som en blanding af oplæg og konkret løsning af opgaver fx ansøgning, CV, LinkedIn, jobsamtale eller MUS med din leder.

Programmet er i grove træk:

  • Kort dialog om dagens program og fokus
  • Oplæg fra mig
  • Konkret arbejde med dagens udfordring
  • Input og feedback fra mig undervejs
  • Opsamling på dagens konkrete udfordring
  • Ideer, inspiration og actionplan for dit videre arbejde med udfordringen

Jeg sørger for:

  • lokale
  • relevant materiale som fx papir, flipover, skriveredskaber
  • let forplejning, vand, kaffe og te

Pauser lægger vi undervejs, når behovet opstår.

 

Eksempel på workshop: Få dine ord ned på papir

Du ved, hvad du kan og vil, men har måske svært ved at få det udtrykt i et klart og fængende sprog. På skriveværkstedet formulerer vi sammen dine tekster, så budskaberne både afspejler dig og din stil og rammer modtageren, som kan være en leder, en HR-medarbejder eller en rekrutteringskonsulent. Det kan fx være:

 

  • Ansøgning
  • CV
  • LinkedIn-profil

Eksempel på workshop: Find dit jobmål og nå det

Jeg hjælper dig med at se din jobsøgning som en samlet kommunikationsproces, hvor du skaber sammenhæng mellem dit mål og dine aktiviteter. Så du styrer bevidst efter dit mål, kommunikerer klart til din omverden og fejrer dine delmål undervejs.

Processen er i fem skridt:

  1. Fastlæg dit jobmål
  2. Beskriv din historik
  3. Overvej dine udfordringer
  4. Find dine hjælpere
  5. Planlæg dine aktiviteter

Udgangspunktet kan være et visionboard eller en gameplan. Måske begge dele.

En workshop er lige noget for mig

Bestil
jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks om effektiv jobsøgning direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching