Karrieresaloner er for dig,
som gerne vil inspireres
og arbejde sammen med andre
i mindre grupper

Inspiration og fokus

Indrømmet, jeg får energi af at være sammen med andre mennesker. Ikke de store receptioner med smalltalk om alt og intet, men møderne mellem mennesker, hvor vi har en fælles dagsorden eller et ønske om at blive klogere på os selv eller et specifikt emne. Meget gerne i rare omgivelser med et veltilrettelagt program og en fortrolig atmosfære. Det har jeg fx oplevet på workshops, til netværksmøder og i samtalesaloner, som har inspireret mig til at udvikle konceptet karrieresaloner. En hybrid af de tre.

Målet er at skabe karrieresaloner som rammen om inspiration til det meningsfulde arbejdsliv.

Jeg har kun 10 pladser pr. gang for at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor dialogen er åben, udfordrende og lærerig.

Uformelt og fagligt

Formen er uformel og faglig, og jeg skaber rammen og indholdet. Sammen bliver vi klogere på det, som gør forskellen mellem en okay-karriere og en drømmekarriere. Ikke de store revolutioner, men de små skridt som hvert og et bringer os tættere på der, hvor vi gerne vil være.

At nå dertil kræver tid, inspiration, refleksioner, til- og fravalg. Og lige præcis det vil jeg gøre mit bedste for at skabe på karrieresalonerne. Det gør jeg gennem:

  • trygge rammer
  • åbenhed og respekt
  • korte oplæg
  • facilitering af dialog
  • indspark til hver enkelt deltager

Karrieresaloner er for dig, som ved, at du når længere, når du er sammen med andre, som er optaget af det samme, som du er: det meningsfulde arbejdsliv og den gode karriere.

I foråret 2019 har jeg planlagt tre karrieresaloner:

  • 2019 kom an - læg en plan for at gøre det nye år til året, hvor du har lige præcis det arbejdsliv, du drømmer om
  • Kend din karrierevej – find dine styrker og din motivation
  • Personlig branding – fortæl den gode historie om dig kort, kønt og klar fx på LinkedIn

Karrieresalonerne ligger i januar, februar og marts. Hver salon varer cirka 3 timer, og jeg holder dem enten aften eller weekend et sted i Odense.

Nærmere information om pris, tid og sted følger.

På venteliste eller bare nysgerrig?

Vil du høre mere, skriver du blot til mig på kontakt@githarasmussen.dk,
så får du besked så snart flere detaljer er på plads, eller nye karrieresaloner er lagt i kalenderen.

Samtaler er roden til alt godt. Når vi snakker med nogen, der ikke ligner os selv, får vi nye perspektiver på vores ideer og indblik i andre livsformer. Jo mere vi øver os i at dele vores tanker, holdninger og begejstring med hinanden, jo nemmere bliver det også at finde sammen om at føre tankerne ud i livet.

Bogen: Samtalesaloner af Andreas Lloyd & Nadja Pass

jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks til karriere og det gode arbejdsliv direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette website er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge websites uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller hvis du klikker "accepter" herunder, betragtes dette som din accept.

Luk