Mit formål er at inspirere dig til at skabe mål og retning,

så du skridt for skridt går fra tanke til handling

og når dit karrieremål

Karriererådgivning

Savner du energi, struktur og sammenhæng i din jobsøgning eller din karriere? Så er karriererådgivning noget for dig. Det er for dig, som:

  • vil arbejde målrettet med at nå dit jobmål – din karrieredrøm
  • ønsker overblik og fremdrift
  • efterlyser inspiration og arbejdsglæde i processen
  • er klar til at tage fat og gøre en ekstra indsats

Karriererådgivning

Bestil

Få succes og nå dit karrieremål

Er din udfordring at finde, fange og formidle det, som gør dig helt unik? Så støtter jeg dig i at fortælle din historie, så den giver mening fx med en jobsøgningsstrategi og aktiviteter som ansøgning, CV, jobsamtale, LinkedIn og netværk eller en plan for større gennemslagskraft i dit nuværende job.

Processen er den samme, uanset om du:

  • er i job eller mellem to jobs
  • har kort eller lang uddannelse
  • har meget eller lidt erfaring

Derfor arbejder jeg med modellen: Karriereloop: klar, parat, start.

De tre trin skaber overblik, struktur og fremdrift, idet rammen er lagt, og du bestemmer, hvor du har behov for, at vi går i dybden. Min rolle er at få dig til at tænke ud af boksen og se, hvordan enkeltdelene i din jobsøgning eller karrieredrøm skaber en meningsfuld helhed. En helhed, som skridt for skridt bringer dig tættere på dit karrieremål.

Det er ikke et kvik-fiks, og jeg laver ikke arbejdet for dig. Derimod er det en proces, som udvikler dig og gør dig til effektiv og målrettet.

Karriereudvikling
Jobsøgning er meget mere end
at skrive en ansøgning og et CV.

Det er også:

  • at finde ud af, hvad dit mål er
  • at skabe sammenhæng i din kommunikation
  • at netværke med målet for øje
  • at skabe arbejdsglæde
  • at holde motivationen oppe
  • at udvikle dig i processen

Få gennemslagskraft

Det handler om at fortælle:

  • hvad du er særligt god til
  • hvorfor virksomheden skal ansætte dig
  • hvad dit drømmejob er

Det kan jeg hjælpe dig med som karriererådgiver og coach, fordi jeg har kommunikationsbrillerne på og tænker din jobsøgning som en kommunikationsopgave.

Sammen skaber vi sammenhæng, så alle dine aktiviteter støtter op om hinanden og bringer dig tættere på dit mål. Uanset om det er et nyt job eller arbejdsglæde i dit nuværende job.

Vi kan samarbejde om en enkelt opgave eller i en længere proces – helt afhængig af dine ønsker og behov.

Få overblik og ny energi i din jobsøgning eller i dit job

Så er et rådgivningsforløb noget for dig, som:

  • har mistet overblikket eller energien i din jobsøgning
  • ikke har søgt job i mange år og er usikker på, hvordan du griber processen an
  • savner arbejdsglæde i dit nuværende job
  • oplever, at du kører i ring og savner ny inspiration

 

Et karriererådgivningsforløb består af tre dele. Vi bygger bro mellem dig og dit karrieremål via modellen:

 

Karriereloop: klar, parat, start

  1. Klar: Beskriv dit drømmejob og dine muligheder
    Først beskriver vi dit drømmejob og afdækker, hvad du er særligt god til for dernæst at fokusere på jobmuligheder og virksomhedernes behov og udfordringer
  2. Parat: Planlæg kommunikationen
    Dernæst planlægger vi din kommunikation i ansøgning, CV, LinkedIn, jobsamtale eller andre relevante kanaler – eller forbereder dialogen med din nuværende arbejdsgiver for udvikling af din karriere
  3. Start: Sæt i gang
    Til sidst skal du sætte handling bag ordene, og vi udarbejder en handlingsplan for dit videre forløb

Jeg tilbyder karriererådgivning i to udgaver:

  • 3 x 1 session à 1 time
    Vi kommer omkring alle trin og går i dybden med udvalgte trin. Andre arbejder du selv med ud fra ideer og inspiration fra vores møderne.
  • 6 x 1 session à 1 time
    Vi kommer omkring alle trin og går i dybden med alle trin eller de trin, du helst vil bruge tid på. Imellem hver session får du hjemmeopgaver, som vi drøfter på næste møde.

Al dialog i forløbet er naturligvis fortrolig.

Det siger andre:

Efter at have talt om mine tidligere jobs, gennemgik vi mit CV. Jeg fik mange input til såvel indholdet som til opsætningen. Resultatet var fantastisk! Sparringen, jeg fik i forbindelse med udarbejdelsen af mit CV, kunne jeg samtidigt bruge i forbindelse med de samtaler, jeg var til. Jeg havde fået struktur og retning på mine erfaringer, kompetencer osv.
Finn

Ud over at jeg fik lavet et godt og brugbart CV, vil jeg også nævne, at Githa Rasmussen er en person, som igennem samtalen er i stand til at motivere, give håb og tro på at tingene løser sig, hvilket er en meget vigtig faktor, når man er blevet ramt af ledighed.
Helle

I forbindelse med opsætning af mit CV fik Githa mine erfaringer fra erhvervslivet til at fremstå på en yderst professionel måde. Det blev en enkel fremstilling, som, jeg ved, efterlod modtageren med en klar forståelse af de evner, jeg havde i forbindelse med jobansøgningen.
Jack

Githa er sprudlende i sin tilgang til ord og grafik. Hos hende har jeg fået de rigtige skub i en retning, jeg selv stak ud i forvejen, men som let kunne være blevet for floromvundet og struktureret uden Githas sans for dels mit eget sprog og dels modtagerens behov. På den måde blev slutresultatet mine egne ord og holdninger, men på en mere elegant og formfuldendt måde.
Kirsten

Sådan ser et forløb for karriererådgivning typisk ud

Et karriererådgivningsforløb er både for dig, som søger nyt job og dig, som søger udvikling og større arbejdsglæde i dit nuværende job. Et forløb består af følgende trin:

0. Indledende dialog

Over telefonen drøfter vi dine udfordringer og dine ønsker til forløbet. Jeg præsenterer kort modellen: karriereloop – klar, parat, start. Vi finder frem til, hvor du ønsker at lægge fokus .

Vi aftaler nærmere om antal sessioner, tid og sted og afstemmer, hvad vi kan nå i løbet af det aftalte antal sessioner.

Hver session varer 1 time. Og du kan vælge et forløb med 3 eller 6 sessioner. Vi holder sessionerne ved møder i Kerteminde eller Odense. Alternativt over telefon/Skype.

1. Klar

I første trin afklarer vi, hvad dit aktuelle mål er. Dernæst finder vi frem til dine drømme og kompetencer plus de løsninger og det boost, du kan tilbyde en ny eller din nuværende arbejdsplads.

Vi kigger nærmere på en stillingsannonce, dit drømmejob eller dit aktuelle job for at finde ud af, hvad jobbet indebærer. Og går et skridt videre og afdækker virksomhedens kultur, strategi, udfordringer og potentialer.

Dernæst bygger vi bro mellem dig og jobbet med udgangspunkt i din kommunikation.

Og vi holder fokus på dig og den positive forandring, du kan skabe for dig selv og din arbejdsplads.

2. Parat

Så er det tid til at finde ud af, hvordan, hvor og i hvilken form du bedst kommunikerer dit budskab fx:

  • den motiverede ansøgning
  • det målrettede CV
  • den skarpe LinkedIn-profil
  • den positive jobsamtale
  • dialogen med din nuværende leder

Jeg hjælper dig med at skærpe din jobsøgning og karriereudvikling ved at tage kommunikationsbrillerne på og tage udgangspunkt i lige præcis dig – ingen faste skabeloner eller færdige løsninger. Men derimod din personlige strategi og kommunikationsplan.

3. Start

Så er det tid for at gå fra tanke til handling. Skridt for skridt bringer kommer du tættere på dit mål. Det handler om kommunikation, overblik, handlingsplaner og effektiv brug af din tid, så du ikke arbejder 24/7, men derimod arbejder med det vigtigste først og har fokus på de aktiviteter, som bringer dig i mål.

Det får du ud af et forløb med karriererådgivning:

  • indsigt i at tænke jobsøgning og karriereudvikling som en kommunikationsopgave
  • overblik over processen
  • struktur i dine aktiviteter
  • fokus på det vigtigste
  • konkrete værktøjer til at arbejde professionelt med din jobsøgning, karriereudvikling og arbejdsglæde

Du bestemmer, hvor du ønsker at lægge fokus i processen. Dit valg afgør, hvor i processen vi bruger mest tid.

Ja tak, lad mig komme i gang

Bestil karriererådgivning lige her
jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks om effektiv jobsøgning direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching