Nytårskur – også for jobsøgere

Så er det tid til mental oprydning

Den ene uge tager den anden, det ene år tager det andet. Tiden flyver af sted. Opgaverne bestemmer, hvad du bruger tid på. Eller du når slet ikke det vigtigste. Måske tænker du af og til sådan.

Lige nu er året helt åbent, så hvordan får du i det nye år mere af det, du allerhelst vil og mindre af det, du godt kan undvære?

Start med at rydde op: kigge bagud.

Oprydning og status

Som jobsøger kan det eksempelvis ende med, at jobsøgningen nærmest fylder hele ens liv, i hvert fald i tankerne. Og det er ikke nødvendigvis den optimale vej til nyt job eller til et godt liv, indtil jobbet er i hus. Overvej, hvilke områder dit liv består af, eksempelvis:

  • Arbejde eller jobsøgning
  • Fritid
  • Partner
  • Børn
  • Familie
  • Venner
  • Motion og kost
  • Personlig udvikling
  • Økonomi
  • Hus og have
  • Eller noget helt andet, som fylder i dit liv

Hvordan blev dit seneste år set i bakspejlet? Hvor tilfreds er du med de forskellige områder? På en skala fra 1-10. Hvor meget tid har du brugt på hvert område?

Ryd op, smid ud og gør plads til noget nyt

Find et par timer med ro og fred og fat pen og papir. Tænk derefter hvert område igennem, noter tanker måned for måned 2014. Saml til sidst op på dine noter:

  1. Glæd dig over alt det, der gik godt
  2. Beslut, hvad vil du gerne afslutte med udgangen af året

Kig nu fremad: Nyt år – kom an!

Dernæst skal du kigge fremad. Et helt nyt år ligger og venter. Et helt nyt år, som du kan planlægge, så du øger sandsynligheden for at nå dine mål:

  • Hvad vil du gerne se tilbage på, når du sidder i slutningen af året og igen gør status?
  • Hvilke områder udgør dit liv i kommende 12 måneder?
  • Hvilke områder og aktiviteter skal overføres fra det forgangne år?
  • Hvilke nye områder skal ind i dit liv?
  • Hvor meget tid vil du bruge på hvert område?
  • Hvordan vil du gøre det?

Del dine tanker

Det kan være en individuel proces, men det kan også være en god ide, at du deler dine ideer, planer og overvejelser med din partner, ven eller kollega – én, som er god at sparre og diskutere med: hvad er vigtigt for dig og for jer? Derhjemme, på jobbet eller i jobsøgningsnetværket.

 

Venlig hilsen

Githa Rasmussen
Karriererådgiver

Ønsker du mere inspiration til job og karriere leveret direkte i din indbakke med jævne mellemrum, så skriv dig op til mit nyhedsbrev.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks til karriere og det gode arbejdsliv direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette website er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge websites uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller hvis du klikker "accepter" herunder, betragtes dette som din accept.

Luk