LinkedIn: Det tager lang tid at skrive kort

120 tegn med mellemrum

Det er, hvad Linkedin giver dig til din profils overskrift. For at inspirere skriver de i vejledningen. ” Your headline gives you a way to sum up your professional “identity” in a short phrase, i.e.:

  • Creative director and product designer
  • Patent Law expert
  • Entrepreneur and Internet Visionary
  • Hands-on retail manager.”

Linkedins forslag til overskrift kredser om både faglige og personlige kompetencer – et skarpt budskab leveret på kort tid. Et meget godt udgangspunkt, tænker jeg.

Kort og godt

Og for at blive klogere på, hvad andre tænker, startede jeg for nogle dage siden en diskussion i Linkedin-gruppen: ”Bedste jobsøgningstips.” Jeg spurgte: “Linkedin-headline: er det en god ide at skrive “på udkig efter nye udfordringer”, “jobsøger” etc.? Jeg oplever, at rådene er mange. Hvad er jeres erfaring?”

Det kom der som ventet mange bud på – og svarene er ikke entydige. Nogle af pointerne er dog af mere generel karakter:

  • Vær konkret – f.eks.,”Engageret og erfaren B2B-salgskonsulent søger udfordringer på Fyn” eller skriv som  Marianne Sommer
  • Beskriv kompetencer  – vis, hvad du kan via uddannelse, profession eller titel
  • Væk modtagerens interesse – tilføj et par tillægsord, som beskriver dine personlige kompetencer
  • Brug eventuelt ord som ”jobsøger” og “på udkig efter nye udfordringer”  i forhold til rekrutteringsfolk, Jobcentre og vikarbureauer – men  husk, de fokuserer mere på kompetencer end på din aktuelle jobsituation

Så konklusionen er, at det vigtige er som med al anden kommunikation: din målgruppe og dit formål.

Profilen som en reklameannonce

På den baggrund er min tanke, at det måske kunne være en ide at tænke den samlede Linkedin-profil som en reklameannonce? Fordi, den:

  • rummer både tekst og billede
  • skaber bevidsthed om dig hos andre
  • lancerer (eller relancerer) dine kompetencer
  • plejer dine relationer
  • positionerer dig i forhold til andre

Jeg er blandt andet stødt på et par eksempler på statusopdateringer, som bruger reklameannoncens teknikker til at vinde modtagerens opmærksomhed, nemlig annoncen som en konkurrence eller et tilbud:

  • ”Efterlysning – dusør 10.000 kr.” (pointe: du kan vinde)
  • ” Kan du bruge en sælger/konsulent – Pris fra kun 18,999,- pr måned. Se mere på min hjemmeside …” (pointe: dét er billigt)

Image eller produkt

Det leder til yderligere spørgsmål. Skal din Linkedin-reklameannonce pleje dit image? Eller skal den sælge dig som ”produkt.”

Uanset, om du vælger den eller den anden vinkel, er det værd at tænke over:

  • Målgruppen: Hvem skriver du til? HR-folk i virksomheder, rekrutteringsfirmaer, jobcentre, eksisterende eller nye relationer, Linkedin-grupper eller helt andre?
  • Formål: Hvad vil du gerne have ud af din annonce: Linkedin-profilen? Skal Jobcentre og rekrutteringsbureauer finde dig? Vil du sprede budskabet om, at du er jobsøger til dit netværk? Ønsker du, at din profil er dit online CV eller visitkort? Vil du dele ud af din faglige viden? Er Linkedin dit kontaktarkiv?

Det med småt

Og når din headline ikke kan rumme det hele, må du ty til din ”produktbeskrivelse” på Linkedin:

  • dit resume
  • din uddannelse, din erfaring, dine kurser etc.
  • dine løbende statusopdateringerne
  • dine bidrag i gruppediskussioner
  • dine præsentationer via f.eks. Slideshare
  • links til din blog, dit website eller din virksomhed

Mulighederne er mange. Så hvordan sikrer du dig, at din Linkedin-profil matcher dit formål?

Venlig hilsen

Githa Rasmussen
Karriererådgiver

Ønsker du mere inspiration til job og karriere leveret direkte i din indbakke med jævne mellemrum, så skriv dig op til mit nyhedsbrev.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Har du et smart mål i din korte salgstale? Det gør det nemlig meget nemmere for andre at dele dit ønske i deres netværk - […] Flere tanker om LinkedIn-overskrift […]
  2. Åh nej, ikke flere gode råd - Githa Rasmussen - […] Læs også: Det tager lang tid at skrive kort. […]

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks til karriere og det gode arbejdsliv direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette website er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge websites uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller hvis du klikker "accepter" herunder, betragtes dette som din accept.

Luk