Et ord er et ord, men for at være enige om de formelle vilkår for vores samarbejde har jeg her kort beskrevet de generelle forretningsbetingelser for alle samarbejder mellem Githa Rasmussen – Kommunikation og coaching (sælger) og dig (køber).

Jeg tilbyder ydelser inden for følgende områder til privatpersoner og virksomheder:

  • Karriererådgivning og coaching
  • Workshops, foredrag og kurser
  • Kommunikation og tekstforfatning

Priser

Alle priser er opgivet i danske kroner og er med moms for private og uden moms for virksomheder.

Jeg sælger primært forløb i form af minimum tre sessioner. Ved kundetilpassede forløb, workshops, foredrag, kurser og andre tekstforfatnings- eller kommunikationsopgaver udarbejder jeg tilbud på den konkrete opgave.

Du betaler for den bestilte ydelse, når jeg har bekræftet din ordre (forudbetaling). Ændrer opgaven sig markant undervejs, gør jeg opmærksom på det, så vi kan tilpasse forløb/ydelse og pris tilsvarende.

Bankoplysninger: Reg.nr. 6845 – kontonummer 0001698788 (Sydbank).

CVR-nr.: 35579389.

Tilbud på særlige opgaver

Med mindre vi har aftalt andet, er mit tilbud gældende i 14 dage fra den dag, du modtager det.

Afbud eller aflysning

Du kan melde afbud til en aftalt session senest 24 timer før det aftalte tidspunkt. Du melder afbud via e-mail kontakt@githarasmussen.dk eller mobil 2843 7873. Og vi finder en ny dato. Hvis du aflyser med kortere varsel (mindre end 24 timer før vores aftale), betaler du 50% af den aftalte pris. Udebliver du uden at melde afbud, betragter jeg sessionen som afholdt, og du betaler det fulde beløb for sessionen.

Ovenstående gælder uanset, om vi mødes 1:1 eller over telefonen.

Sygdom

Skulle jeg være nødt til at aflyse en aftale pga. sygdom, kontakter jeg dig hurtigst muligt, og du får dine penge retur, eller vi finder en ny dato for vores møde eller levering af den købte ydelse.

Skulle du blive syg og må melde afbud til en session, gælder reglerne beskrevet under afsnittet ”Afbud eller aflysning.”

Mødested og transport

Opgaverne løser vi ved 1:1-møder, over telefon og/eller pr. e-mail. Vi aftaler formen, når vi indgår samarbejdet.

Vi holder som hovedregel møder hos mig i Kerteminde eller på aftalt sted i Odense, og der indgår derfor ikke udgifter til transport. Aftaler vi at mødes et andet sted, er prisen for kørsel jf. Statens takster og eventuel broafgift. Beløbet lægger jeg oven i prisen for den aftalte ydelse, og jeg sender dig en separat faktura på transport.

Overholdelse af aftaler og deadlines

Når vi indgår et samarbejde aftaler vi dato for første møde eller dato for min levering af ydelsen til dig.

Såfremt du skal levere input til mig i forhold til løsning af opgaven, aftaler vi deadline for levering, når vi indgår aftalen. Overholder du ikke deadline, kan det betyde forsinkelse på levering af min leverance og ved længere forsinkelse afbrydelse af samarbejdet. Ved produktion af tekstopgaver har du altid ret én let korrekturrunde. Det dækker mindre justeringer og ikke omskrivning af den leverede tekst. Du har tre dage til at læse korrektur og komme med din feedback, herefter betragter jeg opgaven som afsluttet.

Fortrydelsesret

Alle aftaler er bindende. Når jeg har bekræftet vores aftale på mail, så du har ingen fortrydelsesret på coaching-/rådgivningssessioner og digitale produkter (ingen returret). Jeg betaler med andre ord ikke pengene tilbage, med mindre vi specifikt har aftalt det.

Er du usikker på, om jeg er den rette samarbejdspartner, så husk, at alle kan få 15 minutters gratis afklaringssamtale én gang. Du kontakter mig blot på kontakt@githarasmussen.dk eller mobil 2843 7873 for at aftale tidspunkt. Herefter kan du beslutte, om jeg er den rette samarbejdspartner for dig.

Ophavsret

Alle produkter og materialer på www.githarasmussen.dk og materialer udleveret i forbindelse med session, workshop, kursus eller foredrag er omfattet af loven om ophavsret. Materialet er kun til personligt brug, og du må hverken gratis eller mod betaling dele, udlåne, kopiere eller sælge eller på anden måde videregive materialet til andre.

Når jeg skriver en tekst specifikt til dig, må du bruge den, som du vil

Afbrydelse af samarbejde

Afbryder du samarbejdet, inden det er afsluttet, refunderer jeg ikke det overskydende beløb. Afbryder jeg forløbet før afslutning, overfører jeg det overskydende beløb til din konto.

Ansvarsfraskrivelse

Karriererådgiver Githa Rasmussen lover ikke konkrete resultater ved køb af coaching, rådgivning, tekstforfatning eller andre ydelser og kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for de informationer, som du finder på hjemmesiden githarasmussen.dk eller får udleveret i forbindelse med sessioner, workshops, foredrag eller kurser. Githa Rasmussen kan ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af informationer på siden. Der tages forbehold for prisændringer og tastefejl.

jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks til karriere og det gode arbejdsliv direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette website er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge websites uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller hvis du klikker "accepter" herunder, betragtes dette som din accept.

Luk