w

Karriererådgivning

Som din karriererådgiver og coach er mit formål, at du får klarhed over, hvad du virkelig gerne vil og finder din vej derhen.

Hele tiden med et styrkebaseret fokus, hvor vi sammen tager udgangspunkt I dine talenter og potentialer, så du får sat dem spil i hverdagen og gør mere af det, som du er særligt god til. Du får på den måde et godt udgangspunkt for løbende at træffe kvalificerede valg, når du skal finde din vej og skabe din karriere. Både her og nu og på sigt, fordi du ikke bare finder næste job eller et bedre ståsted I dit nuværende job. Du får også et solidt udgangspunkt for løbende at udvikle dig og din karriere.

Min tilgang er undersøgende, spørgende og nysgerrig på dig og dine udfordringer. I rollen som karriererådgiver tager jeg afsæt i min viden og erfaring og deler ud, så du selv kan arbejde videre. I rollen som coach har jeg større fokus på at stille spørgsmål og på at finde løsningen i dig.

Ofte vil vores møder og samtaler være et miks af de to. Altid med bevidsthed om, at du ved, hvad der er rigtigt og bedst for dig – jeg er katalysator og inspirator, så du går fra tanke til handling.

 

Du kan vælge at starte dit karriererådgivningsforløb med en talenttest, Play Your Talent, som inkluderer såvel en online test som to timers feedback.

Er du i tvivl, om karriererådgivning eller coaching er noget for dig?

Så bestil 15 minutter gratis afklaringssamtale her

Karriererådgivning

Min udgangspunkt er, at der er ikke én rigtig løsning, men mange løsninger – du skal i processen finde den, der passer til dig og det, du gerne vil. Processen er den samme, uanset om du:

  • er i job eller mellem to jobs
  • har kort eller lang uddannelse
  • har meget eller lidt erfaring

Et skræddersyet forløb

Mine karriererådgivninger er ikke et fast forløb. Du bestemmer, hvor du har behov for, at vi går i dybden. Min rolle er at få dig til at tænke ud af boksen og se nye muligheder.

Det er ikke et kvik-fix, og jeg laver ikke arbejdet for dig. Derimod er det en proces, som udvikler dig og bringer der derhen, hvor brikkerne falder på plads, og du trives.

Coaching

Coaching er ikke magi, men de fleste drømme er mulige i en eller anden form. Hvis du er villig til at gøre det, der skal til. Det handler derfor om at finde det rette målden rette drøm for dig.

En professsionel samtale

Som din karriererådgiver og coach skaber jeg struktur og fremdrift i samtalen og støtter dig i at finde dine svar på fx:

  • Hvad er vigtigt for dig – i dit arbejdsliv og i dit liv i det hele taget?
  • Hvem er du?
  • Hvilket liv vil du gerne leve?
  • Hvor vil du hen?
  • Hvorfor vil du derhen?
  • Hvad forhindrer dig i at komme derhen?
  • Hvordan kommer du derhen?

 

w

Hvordan foregår et karriererådgivningsforløb?

Et karriererådgivningsforløb bygger på den professionelle samtale mellem dig og mig med det fokus, du vælger. Som din rådgiver og coach hjælper jeg dig igennem en struktureret proces med fremdrift i respekt for dig og dit mål.

Forløbet foregår over flere møder. Vi indleder med en kort, gratis afklaringssamtale over telefonen. Herefter er processen:

XX

  • Minimum 5, 8 eller 10 møder á 1 time. Du kan vælge at lægge timerne sammen, så det bliver længere, men færre møder
  • Hvert møde starter med et “siden sidst” og slutter med “næste skridt”
  • Første møde: Her sætter vi rammen og afklarer fokus for samarbejdet, så vi har afstemt forventninger og aftalt roller og ansvar
  • Efterfølgende møder: Vi fortsætter dialogen fra forrige møde, eventuelt med et tilpasset fokus
  • Møderne er online eller med fremmøde
  • På sidste møde afslutter vi med en kort opsamling og evaluering

Pris

Karriererådgivning er sammensat i forløb på 5, 8 eller 10 møder. du køber et klippekort og bruger det over en periode, som er passende ift. din proces.

  • Klippekort med 5 møder á 1 time: 6.000 kr. + moms
  • Klippekort med 8 møder á 1 time: 8.000 kr. + moms
  • Klippekort med 10 møder á 1 time: 9.500 kr. + moms

Klippekortet udløber 1 år fra købsdato.

w

Tilkøb

Du kan tilkøbe ekstra møder med fokus på konkrete opgaver som skrivning af CV og ansøgning, sparring og feedback på LinkedIn-profil, træning til jobsamtale, netværksstrategi etc.

Vi kan enten starte fra bunden ift. de grundlæggende elementer eller arbejde videre ud fra dit allerede eksisterende materiale.

Pris

995 kr. pr. møde á 1 time

Typisk et emne pr. møde

Det siger andre kunder om karriererådgivning hos mig

Jeg kom til Githa, da jeg efter 20 år i samme branche, havde besluttet mig til at prøve noget andet. Det var rigtig mange år siden, jeg havde lavet et CV og en ansøgning, så jeg var helt på bar bund. Vi brainstormede, og jeg fik en masse inspiration og overblik. Overblik over mine kompetencer, som jeg selv havde svært ved at se, især efter så mange år i samme branche. Jeg fik overblik over mine faglige kompetencer og mine personlige kompetencer, og at få sat mine kompetencer ned på papir gav mig en styrke tilbage til at tro på mig selv. Jeg fik lavet et super CV og fik en masse inspiration, og Githa er utrolig til at guide en til at finde den røde tråd. Har kun godt at sige om forløbet.

Charlotte

Githa har fra første kontakt været skarp til at få det uoverskuelige gjort enkelt og var hurtig til at få afgrænset, hvad der ville give mening at fokusere på. Githa sikrede også gennem hele forløbet at forventningsafklare, om vi stadig var på rette spor ifht det aftalte, eller om noget skulle justeres og var fantastisk til at tage formen på sig, så jeg kunne koncentrere mig om indholdet. Githa er nem at dele med og god til at stille de spørgsmål, der sætter gang i refleksion og eftertanke, og så har hun en fantastisk evne til at vende tingene på hovedet, så det, der syner som en ulempe, bliver en fordel.

Githas engagement har været ud over det forventelige, jeg har fået venlige skub, tips og inspiration hele vejen igennem og oplever, at jeg får meget mere opbakning end jeg egentligt har betalt for.  Med få sessioner til rådighed var jeg bekymret for, om vi kunne nå rundt om ”det hele” – jeg syntes, jeg har fået meget mere med mig, end hvad jeg havde regnet med. Jeg kan kun give Githa min varmeste anbefaling – for selvom jeg fortsat er jobsøgende og i proces med at få min profil til at stå skarpt, så oplever jeg nu, at jeg bliver kaldt til samtale på mine ansøgninger, hvilket jeg ikke gjorde, inden jeg søgte Githas hjælp.

Gry

jobmål

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tips og tricks til karriere og det gode arbejdsliv direkte i din indbakke.

 

Og få adgang til e-guiden: Nå dit jobmål - skridt for skridt

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette website er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge websites uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller hvis du klikker "accepter" herunder, betragtes dette som din accept.

Luk